Produktioner
TV
Det afslørende TV-indslag 'Snydt ved fraflytning' er produceret som en del af studiet på RUC i samarbejde med min studiemakker Trine Vester. Det er blevet sendt på TV 2 Lorry/TV 2 Kosmopol og afslører, hvordan griske ejendomsforvaltningsselskaber malker deres lejere for store beløb i forbindelse med fraflytning.
Jeg har filmet hele indslaget, klippet det sammen i Final Cut Pro og lavet grafikerne. Derudover har jeg lært utrolig meget af idéudviklingsfasen og alt, hvad der nu følger med i arbejdet med et TV-indslag, hvad angår opbygning, planlægning og kildearbejde m.m.
Det er det første TV-indslag, jeg har produceret, og jeg håber, at jeg i fremtiden får mulighed for at lave meget mere journalistik i denne genre, så jeg kan blive endnu bedre.
Nyhedsindslag til TV,
'Pensionerede signalsystemer'
Indslaget er produceret til Roskilde Universitets NetAvisen i forbindelse med et TV-kursus på kandidaten i journalistik.
​
Jeg har selv filmet dele af indslaget, interviewet kilderne og klippet det sammen i Final Cut Pro.
​
Skrift
Uddrag fra featuren,
'Når musikken ikke spiller: Musikbranchen slider sine egne op indefra'
Foto: Doubleregard-photos.com.
Featuren er produceret i forbindelse med mit bachelorprojekt i journalistik på RUC. Den er en del af en mindre artikelserie om mistrivsel i musikbranchen.
"På spillestedet Tobakken i Esbjerg er de røde lamper tændt. Koncerten er på papiret bare endnu en på listen, men alligevel var noget anderledes den efterårsdag i oktober 1994."
​
"Iført blå jeans og en løstsiddende hvid skjorte træder han ind på scenen med sin røde Chandler 555 guitar, C.V Jørgensen og resten af bandmedlemmerne som så mange aftener før. Publikums forventningsfulde blikke og bifald fylder salen, mens koncerten rutinemæssigt går i gang. Men ikke for Aske Jacoby. En krøllet seddel i hånden, der skal fortælle ham, hvilken sang der skal spilles næste gang, er pludseligt blevet det rene volapyk. Klappen er gået ned ... "
Så er der Knejpe Festival: Men ved de unge overhovedet, hvad det er?
Et "Zetland'sk" long-read...
Artiklen er udgivet på Helsingør Dagblad. ​
​
Den årlige Knejpe Festival i Helsingør stod for døren, men de unge på redaktionen havde ingen ide om, hvad en knejpe var. Det blev krogen til en længere fortælling om de helsingoranske knejper og generationskløfter.
Artiklen krævede et grundigt research-arbejde og indsigt i Helsingørs historie. Prikken over i'et havde naturligvis været at lave en opfølgende reportage til den store knejpe-festival.
'Spørg Os'...
Tænker du over luftforureningen, når du motionerer rundt om Søerne? Læs her, hvor bekymret du skal være
Artiklen blev udgivet på TV 2 Lorry (Nu på TV 2 Kosmopol).​
Et klassisk eksempel på en Spørg Os-historie, hvor en læser har sendt et spørgsmål ind, som jeg undersøger og udgiver et svar på.
​